Barrow

28.04.2016 kl. 20:00 Industrien, Aarup
Køb billet

Billetsalget er slut

 

Med deres unikke mix af vendsysselsk og amerikansk længsel er Barrow et af de mest interessante folk/rock navne i Danmark lige nu. For kvartetten med Mikkel Bøggild i forgrunden er det lykkes at forene det rå og intense med smukke sange, som er så catchy, at P4 nåede at have hele tre singler fra debutalbummet kørende nationalt.

For tiden gælder det så opfølgeren, hvorfra du sikkert allerede har hørt “Julia Wants To Take Me Home” i radioen. Mange har kaldt Barrow en nordjysk udgave af The Boss, så er du til Springsteen, Tom Petty eller Neil Young, må du endelig ikke gå glip af Barrow!

Mikkel Bøggild har i øvrigt tidligere besøgt Industrien sammen med Ester Brohus.

Barrow er - for de fleste - nok et ukendt navn. Men de kan noget særligt, og laver noget god musik! Vi har derfor valgt at lave koncerten som en RåstofKoncert, så flere hører dem. Billetter til koncerten her kan derfor også købes som en del af pakken med RåstofKoncerter. Læs mere om dét på side 16-17.

Vi er glade for at kunne præsentere denne nye gruppe, som har lavet noget musik, der har taget vore bookere med storm!