Anne Linnet Trio

08.10.2016 kl. 20:00 Industrien, Aarup
Køb billet

Billetsalget er slut

 

Anne Linnet trio, der består af Anne Linnet på sang og guitar; Julie Lindell, sang - og Jesper Bo Hansen på keyboards glæder sig til at gæste Industrien, Aarup med en intim og nærværende koncert.

”Det er en helt speciel oplevelse for mig at være i så tæt kontakt med mit publikum” siger Anne Linnet og fortsætter ”Jeg mærker jo tydeligt, at musikken og sangene binder os sammen. Sangene er jo en del af mig, men også en del af mine medmenneskers liv, og har betydet noget for dem hver især.
Det publikum, der er på alder med mig selv, har oplevelser knyttet til sangene, oplevelser de bliver mindet om og genoplever ved en koncert og det kan være stærkt for mig selv at opleve.
Mange unge mennesker er vokset op med mine sange, fordi forældrene har spillet dem i hjemmene. Så det har også en betydning, som også er stærk for mig at opleve. Nogle af sangene som f.eks. ”Tusind Stykker”, ”Barndommens Gade”, ”Forårsdag” og ”Smuk og Dejlig”, er jo sange, folk har brugt ved særlige lejligheder såsom bryllupper, konfirmationer eller begravelser - særlige lejligheder, som er forbundet med familie og traditioner.
”Det er en glæde for mig sådan at være med til at skabe sammenhængskraft gennem sangene - for det er jo det jeg mærker ved koncerterne rundt i landet”, slutter Anne Linnet.
Og vi kan tilføje, at vi glæder os til at opleve Anne Linnet synge sine mange dejlige sange live her på Industrien.
Det bliver en god aften!